Archive for the ‘Kommunen’ category

Håndtering af LTK’s opsigelse af serviceaftale for private husejere

januar 26th, 2019

Kære alle,

Som alle husstande sidste sommer blev informeret om af Lyngby-Taarbæk kommune via e-boks, er vores serviceaftale for private fællesveje ophørt pr. 31. oktober 2018. Dette betyder i praksis, at vi ikke længere er dækket af aftale for såkaldt vintervedligeholdelse og renholdelse af rendesten og rendestensbrønde på vængerne.

Læs i vedhæftede dokument, hvordan bestyrelsen har håndteret dette på vegne af BUGF. Dokumentet findes her.

Mvh. bestyrelsen

Seneste nyt vedr. afhentning af nye affaldsbeholdere

oktober 7th, 2016

Til almen orientereing har bestyrelsen modtaget følgende meddelelse (kursiv) fra Lyngby-Taarbæk Forsyning som svar på en række henvendelser fra både BUGFs bestyrelse og flere husstande i kvarteret vedr. afhentning af affaldsbeholdere:

Vi ved, at mange af jer er utålmodige efter at vide, hvordan de nye 4-kammerbeholdere skal tømmes fremadrettet.

Vi mener ligesom jer, at den bedste løsning vil være, at beholderen tømmes ved den enkelte husstand, også når der holder parkerede biler på vejene. Derfor arbejder vi pt. på at få afklaret, om Arbejdstilsynet kan godkende dette, og er blevet lovet en tilbagemelding herfra inden for ca. 14 dage.

Med mindre I hører andet fra os, vil næste tømning den 17. oktober igen ske fra Buskevej. Vi forventer umiddelbart herefter at kunne informere hver enkelt husstand pr. brev om, hvordan der tømmes fremadrettet.   

Vi kan desværre ikke sige så meget mere lige nu. 

Vi vil løbende orientere om sagens udvikling her på hjemmesiden.

/Bestyrelsen

Update på de nye fire-kammerbeholdere til sortering af affald

september 26th, 2016

Som mange nok har opdaget, er der ikke tømt sorteringsskrald mandag i sidste uge som aftalt med kommunen.

Årsagen er, at vore vænger ikke overholder 3 meters bredde når der holder parkerede biler – med mindre de holder HELT inde til kantstenen.

Den nye skraldebil som skal tømme beholderne kan derfor ikke køre ned ad vængerne, og det er således kun dem som har stillet spanden ud til Buskevej, som har fået tømt.

Det finder vi, i bestyrelsen, og som beboere naturligvis ikke acceptabelt. Den smarte løsning ville være at skaffe en mindre skraldebil, men efter samtaler med firmaet bag, lader denne løsning ikke til at være gennemførbar.

Bestyrelsen arbejder derfor – sammen med kommunen – på nogle kreative og konstruktive løsninger for i fremtiden at få tømt det sorterede affald nede på selve vængerne, sådan som vi er blevet stillet i vente. På den måde vil vi kunne bidrage med opretholdelse af en grøn skraldeløsning i stedet for enten at skulle rulle spanden ud til Buskevej, eller at firekammer-spandene blot vil blive afviklet/fjernet og skraldesystemet gå tilbage til den gammeldags metode uden sortering.

På vegne af vores alles miljø opfordres I derfor til at væbne jer med en smule tålmodighed og holde entusiasmen for skraldesortering intakt. Indtil videre må I benytte den gamle poseskraldespand når firekammerbeholderen er fyldt.

Vi vender tilbage med yderligere information.

Bestyrelsen for Buskevejs Grundejerforening.

Lyngby-Taarbæk Kommune giver tilskud til BedreBolig-planer

maj 4th, 2015

Bestyrelsen har modtaget brev fra Lyngby-Taarbæk Kommune om mulighed for tilskud til husejere, som melder sig til at få lavet en BedreBolig plan. Se:

1) vedhæftede brev: BedreBolig eller

2) Link til kommunens hjemmeside: http://www.ltk.dk/bedrebolig (identisk indhold)

Ny lov bremser måske Lyngby-Taarbæks vejfidus

december 7th, 2010

Kære alle.

Læs her hvad de skriver i Politiken.

http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/ECE1135530/ny-lov-bremser-lyngby-taarbaeks-vejfidus/

Det kan se ud som om vi går fri af privatisering af vores vej.

Vi afventer med spænding.

Mvh

Fredrik

Digital ansøgning om byggetilladelse

november 22nd, 2010

Kommunen har startet et forsøgsprojekt, hvor de vil undersøge, om det giver borgerne en bedre og hurtigere sagsbehandling at kunne ansøge digitalt direkte fra hjemmesiden.

Er du ved at forberede et byggeprojekt fx en tilbygning til huset eller en carport, så kan du se alle digitale informationer om din ejendom på “Min byggetilladelse”.

Her kan du søge direkte fra hjemmesiden og én af fordelene er, at du kan prøve dig frem, inden du beslutter dig for at sende sagen til kommunen. Du bliver guidet trin for trin igennem ansøgningen. “Min byggetilladelse” henter automatisk forskellige oplysninger såsom lokalplaner, og du skal blot vedhæfte tegninger og bilag, inden sagen sendes.

Tryk her og få mere at vide.

Mvh

Fredrik